Danmarks, Grønlands og Færøernes geologi og natur

Randmoræner

Randmoræner, som i forrige kapitel blev kaldt morænebakker, er kæder af bakker dannet ved randen af gletsjerne, når de under den seneste istid gled hen over ældre landskaber i det danske lavland. En aktiv gletsjer på fremmarch kan skyde en fart på 5-10 cm om dagen, viser undersøgelser. Når man sammenholder bevægelsen med isens volumen og tyngde, bliver man klar over, at det var helt ubeskrivelige kræfter, der var på spil – intet kan standse en gletsjer, selv klippeformationer kan højest få den til at skifte retning. Så der er virkelig tale om en ødelæggelsesmaskine af jordiske dimensioner.


Dannelse af en randmoræne

Ud fra kendskabet til nutidens gletsjere forestiller man sig, at randmoræner kan være opstået på tre forskellige måder. I Canada og på Island har man iagttaget nutidig formgivning af randmoræner, som er skabt på en af følgende måder. Én måde kaldes istektonisk deformation. Her trækker og skubber gletsjeren flager ud af det gamle landskab under isen og presser dem op. Bløde og smeltede sedimenter foldes som stribet bolsjemasse, mens frosne og sprøde sedimenter knækkes som pladechokolade og skydes op i forskudte blokke. En anden måde følger bulldozerprincippet, hvor isen skubber, skraber og løfter materiale foran sig. En tredje måde går ud på, at randmorænerne dannes, når gletsjeren afgiver materiale, der blev optaget i isen under dens færd sydover fra dannelsesstedet i Nordskandinavien. Disse materialer kommer op til isoverfladen langs sprækker i den, og herefter ruller de ned ad den stejle gletsjerfront og lægger sig i en bunke foran isen. Randmorænerne blev efter dannelsen modelleret videre af smeltevand og isens fremmarch og israndens tilbagerykning igennem flere tusinde år. Mod slutningen af istiden svandt isens udbredelse ganske vist gradvist ind, mens bevægelserne fortsatte. Når gletsjeren bevægede sig fremad om vinteren, blev randmorænen skubbet med fremad i små volde, og når den smeltede tilbage om sommeren, blev randmorænen efterladt med et aftryk af gletsjertungens form. I morænematerialet finder man alle kornstørrelser fra ler til store sten og blokke. Består materielet af lagdelt sand og ler er det ofte kraftigt forskudt og foldet inde i bakken. Som landskabstype fremtræder randmoræner snart som bakker med en længde på 500 meter til 2-3 kilometer og snart som bakkerækker, man kan følge over adskillige kilometer.


Den lille landsby Agri ligger beskyttet af en buet randmoræne, der ses på billedet mellem hustagene og kirken.

Udbredelse af randmoræner

(Vælg 'menu' for at aktivere lag.)

Randmoræner ses som aflange bakkerygge, der er aflejret ved fronten af isen. De mest imponerende randmorænelandskaber i Danmark er Odsherredbuerne og Mols Bjerge.
Randmoraener
Trehøje i Mols Bjerge er nogle af de højeste punkter i den buede randmoræne i Mols Bjerge. Det højeste punkt ligger således 127 meter over havet.


Ved Skrejrup ses en randmoræne, der er dannet i den periode, hvor det ungbaltiske gletsjerfremstød modellerede Mols Bjerge
Randmorænens udseende

Randmoræner har ofte en jævn hældning væk fra isen og kan være mere stejlt skrånende indadtil, hvor israndens væg oprindeligt har stået. Når ydersiden så at sige flader ud, hænger det antageligt sammen med smeltevandets udskylning af materialet.


Vejrhøjbuen


(Vælg 'menu' for at aktivere lag.)

Odsherredbuerne er randmoræne bestående af Vejrhøjbuen, Hønsingebuen og Højbybuen. Vejrhøj er 121 m høj.

Zoom i Vejrhøjbuen
(Zoom ind for at se detaljer.)

Morænefladen ved Lendum er stort set uden fremtrædende dalstrækninger eller bakker. Her er overfladen let bølget, og højdeforskellen mellem de højeste og laveste områder i terrænet er ikke mange m.


Udsigt over Knebel Vig fra Stabelhøje i Mols Bjerge.
Danske randmoræner

En mindre randmoræne ligger mellem Hedensted og Løsning i Midtjylland. Her findes en enkelt bakkeryg, der hæver sig ca. 10 m over flodsletten lige vest for – ikke meget, men alligevel et klassisk eksempel på en randmoræne dannet ved en kombination af bulldozing og nedskridning af materiale fra isfronten. Odsherredbuerne i Nordvestsjælland er en af de mest imponerende randmoræner i Danmark. Den består af tre adskilte buer med forskelligt formede bakker, hvoraf de to sydligste hænger sammen i én bue. Dette morænekompleks kulminerer i Vejrhøj, som er Sjællands tredjehøjeste punkt med sine 121 m over havet. Mols Bjerge, Helgenæs og halvøen med Ebeltoft udgør tilsammen et meget udtryksfuldt randmorænelandskab, hvor fremskudte tunger fra et sent isfremstød sydfra har skrabet to systemer af randmoræner sammen i det, vi i dag kalder Mols Bjerge. Randmorænen består af en 5-6 km lang bue af bakker fra Julingshøje og Stabelhøje i nord til et par kilometer syd for Agri Bavnehøj og en anden ned til Trehøje og Ellebjerg. Undervejs er højderne fra 100 til 137 m. Randmorænerne danner parallelle rygge, der skråner stejlt ned mod mellemliggende lavninger. Da istungerne smeltede tilbage, efterlod de sig Kalø Vig, Begtrup Vig og Ebeltoft Vig – fordybninger, som de materialer, der blev skubbet op i randmorænerne, tidligere havde udfyldt. På nordsiden af Mors findes en imponerende randmoræne. Den er skubbet op af isen, da den på et tidspunkt bevægede sig sydpå ned over den nuværende Thisted Bredning.


Randmoraener
Stabelhøje i Mols Bjerge er henholdsvis 136 meter og 139 meter. De ligger i den nordligste del af den randmoræne, der udgør Mols Bjerge.

  Download PDF-version af Randmoræner

  Download opgaver til Randmoræner