Skagen Odde er et af de største oddekomplekser i Verden. Siden Stenalderen er den vokset til sin nuværende længde på 33 km hjulpet godt på vej af landhævningen, og den vokser stadig mod nordøst med 6-8 meter om året. Det landskabselement, vi kalder Skagen Odde, består af flere forskellige landskabstyper, der er smeltet sammen efter aflejring af sand og landhævning. Her har havet, vinden og landhævningen forenet deres kræfter. Skagen Odde er et ungt, dynamisk oddelandskab. Det hele begyndte for 7-8000 år siden, hvor en Littorinaskrænt af moræne mellem Tversted og Frederikshavn var Vendsyssels nordkyst. Siden er enorme mængder af sand blevet frigjort ved erosion langs vestkysten i Nordjylland og transporteret af strøm og bølger til et områder nordøst for det nuværende Hirtshals.
Et tilsvarende system af strandvolde voksede op fra Frederikshavn-siden. På et tidspunkt, hvor begge systemer af strandvolde mødtes og fik kontakt med småøer og istidsbakker, der blev løftet op af havet pga. landhævningen, blev havet mellem de vestlige og østlige strandvolde til strandsøer. Der var nu dannet en bred odde, som fortsatte med at vokse mod nordøst i kraft af konstante havstrømme, der blev ved med at opbygge nye langstrakte systemer af strandvolde uden på de gamle. Denne konstante aflejring af sand og grus som revler og strandvolde, der kom til at ligge uden på hinanden, blev med tiden til strandvoldssletter. Odden stabiliseredes ved landhævning og klitdannelser.
I Råbjerg Mose, Kragskov Hede, Tolshave Mose, Måstrup Mose og flere andre af de områder, der blev basis for den fremvoksende odde, kan man i dag se fragmenter af et markant rimme-doppe-landskab, hvor strandvoldssystemerne kan følges i en retning, der først gå mod nordvest fra Frederikshavn langs Littorinaskrænten. De yngre strandvolde svinger direkte fra Frederikshavn mod Ålbæk. Rimmerne og dopperne, der henholdsvis er strandvoldssystemernes langstrakte rygge og lavninger, ligger som parallelle systemer over adskillige kilometer. På et topografisk kort kan man se deres drejning, idet en række moser, åløb og derfor helt naturligt også marker og landeveje den dag i dag følger systemet.
Strandvoldssletternes landskab består af rygge med en bredde på 10-50 meter med mellemliggende lavninger, der er 1-3 meter lavere. Rimmerne er opbygget at strandsand og grus på et underlag af strandsand. Sandtilførselen har været rigelig i et strandområde med små vanddybder. Ved den fortsatte oddedannelse i historisk tid opbyggede strandvoldene fra vest og fra øst et krumoddekompleks, og et større havområde snøredes inde og blev til Gårdbo Sø, der nu er tørlagt. Systemer af strandvolde aflejredes fortsat mod nordøst, og landstigningen fortsatte. På vestkysten blæste vinden sand op i høje klitter, og tidligere aflejringer blev nedbrudt af havet og ført mod nordøst, hvor materialet indgik i nye strandvolde i den fortsatte opbygning af Skagen Odde.
På den nordligste del af Skagen Odde er terrænet mellem Skagen by og Grenen en strandvoldsslette. Her ses en række lave, langstrakte strandvolde, der ligger parallelt med den nordlige kystlinje. De sand- og grusmasser, der udgør strandvoldssletten, er tilført fra vest og stammer fra nedbrydninger længere nede ad oddens vestside. Her er nedbrydningen så stor, at kysten i dag løber næsten vinkelret på de gamle strandvolde.
Retodde Retodde er en ret og spids halvø |
![]() |
Krumodde Oddespids der krummer ind mod land |
![]() |
Fed Fed er en specielt formet odde, der er smal ved roden og breder sig ud i vifteform i den ydre ende. |
![]() |
Fed er en oddetype, der er smallest ved den landnære del og bredest yderst. Som andre odder er et fed opbygget af sand og grus, som havet har aflejret i vifteformede strandvolde, der ofte er udformet som krumodder. Feddet ved Præstø er Danmarks største og 5 kilometer langt. Her har havet transporteret sand, grus og flint fra Stevns og aflejret det syd for Fakse Ladeplads, hvor kysten pludselig slår et knæk. Feddet indeslutter næsten Præstø Fjord.
En række lokaliteter bestående af rester af morænelandskaber og ældre dannelser, der strækker sig ud i havet, og som er under nedbrydning, betegnes ofte som odder, men er nok i højere grad randmoræner og rækker af bakker, der med tiden er kommet til at hænge sammen ved drag. Det gælder f.eks. Sjællands Odde og Knudshoved Odde.
Da de fleste oddesystemer er under stadig udvikling, ofte med tilførsel af nyt materiale i form af sand eller grus, må planterne findes mellem pionerarter, der har en stor frøsætning og en effektiv spredning af frø eller vegetativ formering i form af f.eks. under- og overjordiske udløbere. På de største, meget gamle oddesystemer som f.eks. Skagen Odde og Feddet ved Præstø Fjord har områderne eksisteret i så lange perioder, at der er opstået en blanding af halvkulturbevoksninger som plantage, lynghede og græsningsarealer med overdrevskarakter.