Danmarks, Grønlands og Færøernes geologi og natur

Grønland

Typiske bjergarter bestående af grå gnejser med sorte bånd.

Størstedelen af det grønlandske kontinent er opbygget af et grundfjeld, der er dannet i perioden fra for 4.500 mio. år til for 600 mio. år siden. Grundfjeldet, der er den sokkel landet hviler på, består af ældgamle granitter og gnejser, der domineres af lyse foldede bjergarter, med bånd og striber af andre bjergartstyper.

Set i Grønlands længderetning fra syd til nord består grundfjeldet af en række sammensvejsede områder fra forskellige tidspunkter i dannelsesperioden. Grundfjeldet kan studeres langs hele den isfrie del af Vest- og Sydgrønland, men er skjult af indlandsisen over største delen af landet.

Selve grundfjeldet består af et komplekst sammensat skjold med granitter, gnejser og skifre. Bjergarterne, der i dag forekommer ved jordens overflade er oprindelig dannet 30-50 km nede i jordskorpen ved høje temperaturer (450-750°C). De er senere hævet op gennem jordskorpen og gradvist eroderet bort, så det, der nu kan ses ved jordoverfladen, er rødderne af tidligere bjergkæder.


Arkæikum
Arkæikum er betegnelsen for Jordens geologiske urtid – altså den ældste jordperiode som omfatter tiden mellem planetens første skorpedannelse for ca. 4.000 mio. år siden og frem til for 2.500 mio. år siden. Perioden repræsenteres på Grønland af bjergarter, der hører til Jordens ældste. Dannelsen af disse grønlandske bjergkæder kulminerede for ca. 3.800-3.600 mio. år siden.

 
Landhævning
Det grønlandske grundfjeld hæver sig i takt med, at ismasserne smelter. En landhævning er i gang og målinger viser, at Grønlands grundfjeld stiger 3 cm om året. Derfor vil Grønland være tre meter højere om hundrede år, hvis afsmeltningen fortsætter. Selve afsmeltningen af ismasserne skaber jordskælv langs Grønlands kyst, når jordskorpen deformeres og vrides. Man forventer også, at nye små øer med tiden vil dukke op langs kysten. (DTU Space)

 
Artisk klima
Fra syd til nord har Grønland arktisk klima. Det betyder at hele Grønland med en samlet længde på 2.700 km holder sig indenfor den vejrmæssige ramme, vi definerer som et arktisk klima. Det ses i, at ingen måned har en gennemsnitstemperatur på over 10°. Arktis er landet nord for skovgrænsen, fordi 10° er grænsen for, hvor skov kan trives.

1. De sydgrønlandske fjorde og urtelier. Landbrug på yderkanten

Den gamle kerne

Den ældste del af grundfjeldet – ”den gamle kerne” – også kaldet den arkæiske del af grundfjeldet findes på Vestkysten mellem Paamiut / Frederikshåb og Kangerlussuaq / Søndre Strømfjord. (Den sydlige del af Vestgrønland og på den modsatte side af Indlandsisen i Sydøstgrønland). Den består af bjergarter, der er 3.800 mio. år gamle. Nuuk regionen midt i ”den gamle kerne” består af tre forskellige geologiske terræner med forskellige gnejstyper. De tre terrænområder er svejst sammen ved pladetektoniske forskydninger. De ses i det 30-60 km brede Akulleq terræn omkring Godthåbsfjord. De ældste sammenhængende serier af overfladebjergarter blev aflejret ved Jordens overflade for ca. 3.800-3.700 mio. år siden. De ses i et op til 3 km bredt bånd i Isua grønstensbæltet, der kan følges i en cirkelform over ca. 35 km ved Isukasia i den inderste del af Godthåbsfjord. Her findes gnejsere med den højeste alder, der er registreret på nogen bjergart på Jorden. De arkæiske bjergarter forekommer som en stabil grundfjeldsblok, der siden dens dannelse har ligget næsten upåvirket af senere geologiske begivenheder.


Stribet granit med lys rødgrå farve.
Den gamle kernes udbredelse

Grundfjeldet
Bjergarter i ”den gamle kerne” der består af grå gnejs med sorte bånd. Godthåbfjorden i Nuuk-regionen.


På den lille ø Akilia i Davis Strædet 20 km syd for Nuuk er de ældste bjergarter fundet med en alder på 3870 mio. år.


De sydgrønlandske fjorde

I Sydgrønland findes beskyttede dale med urskov af dunbirk. Området kaldes også de tusinde elves og søers land. Fjeldene er afrundede og stærkt eroderede. Fjordene er dybe og mere eller mindre isfyldte. Området omkring Paamiut rummer en del vildmark. Kvanefjorden er knap 50 km dyb, og i bunden af fjorden ligger en aktiv bræ.


Den store bræ for enden af Kvanefjorden
Frodige urtelier

Equaluit, der er en sidefjord til Kvanefjorden, byder på urtelier og fjeldheder. På sydvendte skråninger findes drænede urtelier med gode næringsforhold. Her er sommervarme, biodiversitet, mikroklima og en forbavsende stor botanisk frodighed. Hvor urtelien er mest frodig, er den efter grønlandske forhold meget artsrig. Dvs. at her vokser mellem 20 til 50 arter af karsporeplanter. Her er bl.a. mælkebøtte, pileurt, løvefod, kvan, bregner og flere star-arter.


Grundfjeldet
Mælkebøtte. Pileurt. Kvan.
Den boreale klimazone med skove

Klimaet i de indre dele af Sydgrønland er så varmt, at det hører til i klimazonen syd for den arktiske – den boreale. Her er juli temperaturen over 10°, derfor finder vi birkeskove som ved Nasarsuaq på to til tre m højde. Men på de allerbedste steder f.eks i Qinguadalen findes 10 meter høje birketræer.

Dværgbuskheden

Det mest almindelige plantesamfund i Grønland er dværgbuskheden. Denne grønlandske hede har forskellig artssammensætning alt efter dens geografiske placering. Dværgbuske er små buske fra en højde på få cm til flere meters højde. Fra kysten til et stykke ind i landet er det revling, der dominerer. Enten alene eller sammen med mosebølle. Denne artssammensætning dækker en væsentlig del af det lavarktiske Grønland.


Grundfjeldet
Revling. Mosebølle.

Grundfjeldet
På dværgbuskheden er der vand til rådighed hele sommeren.
Vestgrønlands største fjordområde

I Nuuks bagland findes Vestgrønlands største fjordområde. Godthåbsfjorden og Ameralik, har med deres mange forgreninger en total længde på mere end 500 km.


Markante fjelde i Godthåbsfjorden.

Grundfjeldet
Den gamle bydel i Nuuk. Nuuk er Grønlands hovedstad og administrative centrum. Her sidder bl.a. Landstinget. Kommunen er med sine 17.000 indbyggere befolkningsmæssigt klart den største på Grønland.
Ammassalik

På østkysten, lidt nordligere end Godthåbsfjordens breddegrad, ligger Ammassalik. Det er Grønlands største kommune, hvis man regner isfrit land mellem havet og indlandsisen. Her bor godt 3.000 indbyggere i et udpræget fangersamfund med jagt på sæl og narhval.

Ketiliderne

Syd for ”den gamle kerne” ligger den yngre grundfjeldsdannelse Ketiliderne. Den er 1.800 til 1.500 mio. år gammel og dannet langs randen af ”den gamle kerne”. Sydspidsen af Grønland er en bjergkæde, der er eroderet kraftigt ned. Bag Narsaq ligger Kvanefjeldet (690 m) og det sneklædte Ilimmaasaq (1.380 m). I Kvanefjeldet fandt man i 1960’erne uran. Dengang viste en prøvebrydning, at det ikke kunne betale sig at udnytte uranen kommercielt. Så det blev opgivet at anlægge en egentlig mine her. I dag, hvor priserne er steget på uran, overvejer man at starte et mineprojekt.


Kvanefjeldet.
Syd for ”den gamle kerne” ligger Ketiliderne.

Moderfår i Erik den Rødes Grønland

I Erik den Rødes grønne Grønland ses i dag moderne fåreavl med mere end 20.000 moderfår. I dag er Igaliku et af Grønlands frodigste landbrugsområder. Her er højt græs, grøntsager, korn og heste og får på markerne. Her ligger også landbrugsforsøgsstationen Upernaviarsuk, hvor man har drevet landbrugsforsøg de sidste 60 år, bl.a. med fårehold og hårdføre træsorter. En egentlig skovplantning har fundet sted i de indre dele af de tre sydligste kommuner med lærk, fyr og hvidgran. De ældste træer er nu 5-7 m høje. På forsøgsstationen arbejdes også med rabarber, majroer og kartofler på friland. Her har man udviklet verdens sundeste kartoffel uden skimmelsvamp.


Igaliku er i dag ét af Grønlands mest intensive landbrugsområder.
Enestående natur

Naturen i Ivittuut-området er utrolig mangfoldig. Kommunen gennemskæres af tre fjorde: den 30 km lange Arsuk Fjord, Qoornoq Fjorden på ca. 15 km og den 10 km lange og smalle, krystalklare Ikka. Mellem disse fjorde ligger et smukt og frodigt landskab med afrundede fjelde på 600-800 m. Selve området udgør en lokal subarktisk zone med det varmeste vejr i Grønland. I lune og beskyttede dale kan man finde kratskove og en frodig flora.

Udsatte moskusokser

Kommunen udsatte i 1987 15 moskusokser i området. De formerede sig hastigt, og man har siden kunne gennemføre kontrolleret jagt på bestanden. I juni 2016 blev individbestanden opgjort til 917 moskusokser.

Lokale fredninger

Ivittuut Kommune passer på sin natur. Derfor har man indført lokale fredninger med jagtfrie områder og lavet reservater for moskusokse og spættet sæl.

  Download opgaver til Sydgrønlandske fjorde og urtelier


2. Fra yderkyst til inderfjord

Nagssugttoqiderne

Nord for ”den gamle kerne” og helt op til Thule findes Nagssugttoqiderne, der er dannet i samme periode som området syd for ”den gamle kerne” (Ketiliderne). Man mener, det består af omsmeltninger af materiale fra ”den gamle kerne”. Store dele af det arkæiske grundfjeld (”den gamle kerne”) blev for mellem 2.050 og 1.740 mio. år siden inddraget i nye pladetektoniske processer med ny tilførsel af granitisk skorpemateriale. De gamle arkæiske blokke nord for ”den gamle kerne” blev brudt op ved kontinentalspredning, for efter en periode at blive sammensvejset som elementer i nye bjergkædestrøg. Det skulle hermed forklare det grønlandske grundfjeldets forskellige aldre.

Nagssugttoquidernes udbredelse
I Nord- og Nordøstgrønland ligger grundfjeldet kun blottet få steder. Her er det dækker af senere tiders dannelser.

Grundfjeldet
Arkæisk gnejser på Søndre Strømfjords sydside.
Et blidt landskab

Kangerlussuaq / Søndre Strømfjordsområdet lige nord for ”den gamle kerne” er et blidt landskab med frodige fjeldheder og en rig flora, der dækker det meste af landskabet. De afrundede fjelde har en typisk højde på 300 til 700 m. På trods af et relativt tørt klima ligger talrige søer spredt ud over landet. Søernes vand kan ikke trænge ned i undergrunden pga. permafrosten.

Permafrost
Ordet permafrost er en forkortelse af permanent frost,- så permafrost er frossen jord. Når jord eller klippegrund ”permanent” er under 0 grader celsius, taler man om permafrost.

Storvildt i Søndre Strømfjordsområdet

Ingen andre steder på Grønland kan man se moskusokser og rener lige udenfor døren. I 1960’erne udsatte man 27 moskusokser her. I dag anslås det at bestanden er vokset til 25.000 individer.


Moskusokser på Black Ridge. 25 km længere inde i landet ligger indlandsisen
Israndslandskaber

Inde ved isranden bag Søndre Strømfjord findes nogle af Grønlands smukkeste landskaber med indlandsis.


Isranden ved Søndre Strømfjord
Indlandsisen fylder godt 82% af Grønlands areal. Den udgør en stor sammenhængende masse med 2.7 mia. km³ is. Det svarer til 9% af jordens samlede beholdning af ferskvand. Bag kystlandet stiger isen brat for så at flade ud i en jævnt stigende overflade. Hvor isen er tykkest måler den 3.500 m. Den nederste del af isen er sne, som faldt for 250.000 år siden. Isen er et plastik materiale. Kommer den under tryk af overliggende is- og snelag, flyder den ud mod randen. Det betyder, at der foregår en stadig bevægelse i hele massen.
Naturhavne og fangstpladser

I Sisimiut / Holsteinsborg området er det isfrie land bredt. Det er 150 km fra yderkysten til indlandsisen. De fleste steder er fjeldene afrundede og ret lave og landskaber er overstrøet med søer i forskellige størrelser. Modsat områderne fra Søndre Strømfjord og ned til Grønlands sydspids, når fjordene ikke så langt ind i landet. Det er ikke her man kommer i umiddelbar kontakt med indlandsisen, til gengæld er der mange naturhavne og fangstpladser- mange med lukkede fiskefabrikker.


Bygden Sarfannguit
Fanger- og fiskersamfund længere mod nord

Længere mod nord langs vestkysten ligger Kangaatsiaq i et lavlandsområde. Kangaatsiaq fik først bystatus i 1986. Siden er byen vokset, specielt efter den har fået elværk. Byen er et udpræget fanger- og fiskersamfund. Ud mod havet findes en udpræget skærgårdskyst med hundredevis af større og mindre øer. Og her små hundrede km syd for Disko Bugten skærer to store fjorde sig langt ind i landet. Arfersiorfik er 130 km lang og Nordre Strømfjord er 200 km lang.

Fugle og pattedyr

Skærgården er fuglerig. Her er tusindvis af ynglende tejster og havterner. På småøerne ruger svartbag, gråmåge og ride. Her er også edderfugle og Lersletten har en stor bestand af blisgæs. Der er mange sæler i området, og rensdyr træffer man inde i fjordene. 1 1993 satte man 31 moskusokser ud på Lersletten. I dag er bestanden så stor, at den kan bære en årlig afskydning på 150 individer.


3. Disko Bugt – den store balje

Bassin dannet ved indsynkning

Efter dannelsen af det grønlandske grundfjeld og stabiliseringen af dette for ca. 1.600 – 1.700 mio. år siden er den senere geologisk udvikling i Grønland hovedsagelig sket langs områderne omkring grundfjeldets kant. På forskellige tidspunkter er en række bassiner opstået ved indsynkning i jordskorpen. I Nordøstgrønland (modsat Disko Bugten) findes en række meget tykke foldede sedimentlagserier, der stammer fra et bassin, som blev dannet for 1.000 mio. år siden. Sedimenterne består af kvartsitter, lerede bjergarter og forskellige kalksten. Sedimenterne er senere skubbet ind til Nordøstgrønland ved tektoniske bevægelser.


Udsnit af sedimentserien fra området vest for Mestersvig
Ittoqqortoormiit / Scoresbysund

Byen med 600 indbyggere er isoleret fra resten af Grønland. Der er 800 km til Ammassalik og ca 1000 km over indlandsisen til Maarmorilik på vestkysten. Befolkningen lever af fangst af forskellige havpattedyr, moskusokse, isbjørn og fiskeri. Byen og to beboede bygder ligger ved mundingen af verdens største fjordkompleks.

Isfjorden ved Ilulissat

Isbræen der ligger lige klods op ad Ilulissat by er én af de mest producerende på den nordlige halvkugle. Her søsættes 20 mio. tons is dagligt. I Disko Bugten har isstrømme med sten og klippestykker eroderet Egedesminde Dyb, Kangia og et Trug i grundfjeldet under havet der er op til 1.5 km dyb.


Isfjorden tæt på Ilulissat
Ilulissat / Jakobshavn er Grønlands tredje største by med 4.500 indbyggere. Hovederhvervet er fiskeri med hovedvægt på rejer og hellefisk.
Disko består af vulkanske basalter

Imellem Disko og Svartenhuk halvø i det centrale Vestgrønland overlejres sedimenter fra kridttiden i Nuussuaq Bassinet af en tyk serie af vulkansk basalt. Basalterne har en tykkelse på 4-10 km. Lavaerne strækker sig ud på shelfen, hvor de dækker store dele af havbunden. De vulkanske basalter blev dannet for omkring 60 mio. år siden.


Basalter fra den øverste lavaserie på den sydlige del af Disko. Overgangen mellem vulkanske aflejringer dannet under havet til vulkanske aflejringer dannet over havet er skjult af de nutidige gruskegler.
Qeqertarsuaq

Qeqertarsuaq er der grønlandske navn for øen Disko. Der bor ca. 1.200 i byen Godhavn. Hovederhvervet er fiskeri. Disko har en anderledes og smuk natur. Det skyldes de smukke basaltbjerge, de store gletsjere og det rige fugle- og planteliv.

Grønlands frodigste urtelier

På Disko oplever man grundfjeldet med gnejser fra prækambrium og bjerge, der kun er 25 mio. år gamle og består af basalt. De har altså vulkansk oprindelse. Basalt er ikke hårdfør og man kan se, hvordan erosionen skrider frem. Helt specielt for Diskos basaltområder er de varme kilder. Kilderne er kun 2-4 grader, men de holder samme temperatur året rundt. Derfor findes en stor frodighed omkring disse kilder, med en lysegrøn hvidmos som markant indikator. Kvan er også almindelig omkring disse urtelier og ikke mindst den gråblå pil. Faktisk finder man Grønlands frodigste urtelier på Disko.


De varme kilder kan kendes på det lysegrønne hvidmos.
Vulkanprovins i Østgrønland

På Grønlands østkyst, på samme breddegrad som Disko (altså på den anden side af indlandsisen) forekommer også basaltbjerge i kystregionen over en strækning på mere end 1.000 km. De vulkanske basaltbjergarter her ligger direkte ovenpå grundfjeldets gnejser.


Scoresby Sund, Østgrønland. Her ligger basalterne direkte ovenpå grundfjeldets nedroderede gnejsere i den kaledoniske bjergkæde. Vulkanismen er sket op igennem et nedslidt grundfjeld.

4. Den højartiske ørken – livet på grænsen

To indsynkningsområder ved den nordlige randzone

Efter grundfjeldets konsolidering opstod to separate indsynknings områder nær grundfjeldets nordlige randzone. Den ældste bassindannelse fandt sted i det nordøstlige Grønland omkring Independence Fjord. Den yngre fandt sted i Thule-regionen i det nordlige Vestgrønland.


Fjeldvæg på sydsiden af Independence Fjord i nordøst Grønland. Her ses en lys sandsten, der gennemsættes af mørke vulanske gange, der danner fødegange op til de overliggende basalter.

Grundfjeldet
I den nederste del af Thule Supergruppe ses vulkanske lag, der veksler med forskellige aflejringer. Ovenpå ligger rødlige lerskifre. Øverst ligger sandsten. Fjeldet er 700 m højt.
Dyre- og planteliv

Nordøstgrønland kaldes fuglenes land. I det kæmpe store, højarktiske Grønland kan man opleve en stor artsrigdom af vadefugle. Her yngler islandsk rype, odinshane, thorshane, stenvender, sandløber, ryle og præstekrave. Man træffer også lille kjove, sneugle og jagtfalk i år med mange lemminger.
Polarulven er genindvandret fra Canada. Den lever af at nedlægge moskusokser. Polarræven træffes også, især i store lemmingår. Her lever også mange sæler og isbjørne.


Lunden er totalfredet.